Valg af coach
 
Der er efterhånden rigtig mange udbydere af coaching på markedet, og som kunde kan det derfor være svært at vide, hvem man skal vælge. Coach er ikke en beskyttet titel, hvorfor alle i princippet kan kalde sig for coach, og begrebet coaching bruges ofte til at beskrive alle mulige former for samtale, hvilket giver et misvisende og forkert billede af hvad coaching i virkeligheden er.
 
Der findes desuden mange forskellige uddannelsesmæssige baggrunde for at være coach alt fra et weekendkursus til flerårige uddannelser. Når du skal vælge din personlige coach er det derfor en god ide at undersøge vedkommendes uddannelsesbaggrund og erfaringsgrundlag.
 
Udover dette er kemien naturligvis en vigtig faktor. Alle undersøgelser viser, at den primære faktor for et vellykket terapi eller coaching forløb er forholdet mellem coach og klient. Coaching er en tillidssag, så vælg en coach, som du svinger med, men som også kan give det modspil, som du har brug for.
 
 
Design by Http3w